Man kommer ingen vegne uden godt sprog

Jeg tror virkelig på, at godt sprog og god kommunikation er kimen til mange ting. Man stoler for eksempel sjældent på en virksomhed, hvis dennes hjemmeside er fuld af stavefejl, eller man modtager en mail fra en sælger, der tydeligvis ikke kan finde ud af at sætte nutids-r. Jeg går selvfølgelig selv rigtig meget op i sprog, og især skriftsprog, og det springer mig tydeligt i øjnene, når noget er ukorrekt. Det er selvfølgelig en form for erhvervsskade, forårsaget af mit valg af profession, men da jeg altid har læst meget, har jeg altid haft et godt øje til skriftsprog.

I dette halvår er jeg i praktik i en virksomhed, hvor jeg har rig mulighed for at udvikle mig selv og mit eget sprog. Jeg sidder dagligt og kreerer blogindlæg, content-sider, pressemeddelelser, hjemmeside- titler og metatitler, og i den forbindelse læser jeg også rigtig meget, både i forbindelse med research, men også mine kollegaers tekster. Når man læser andres tekster, bliver man både opmærksom på deres skrivestile, men man lærer også noget om sig selv – for eksempel er jeg meget sprogregelrytter, og bruger ofte ordene “desuden”, “derudover” og lignende synonymer.

Vi narres til dårligere sprog

Meget af den tekst jeg sidder og forfatter, skriver jeg online i Google Docs, som desværre har en retskrivningsordbog, der har et skolebarns viden om sprog og retskrivning. Vi bliver derfor dagligt “narret” til at skrive forkert, fordi vi efterhånden sætter stor lid til maskinerne. Blandt andet kan Google Docs ikke finde ud af at lave sammensatte ord, men bad os konsekvent dele dem i to. Det fik mig til at slå reglen op på internettet, for at se om det var mig selv, der var galt afmarcheret.

Det viste sig, at jeg havde ret i min formodning. Som udgangspunkt kan man ofte høre på ordet, om det skal skrives i ét eller to ord. Hvis man lægger mere tryk på det første led af ordet, end man gør på det andet led, skal det skrives i ét ord: for eksempel hedder det “ekspertindsigt” og ikke “ekspert indsigt”. Man skal dog være opmærksom på de gange, hvor betydningen af formuleringen ændres, hvis man sammensætter ordene: for eksempel “dansklærer” og “dansk lærer”. Jeg er derfor blevet mere opmærksom på hvordan jeg skriver, og slår ofte op, når jeg er i tvivl om en regel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *