Sådan skriver du engelske overskrifter

I mit nuværende arbejde skriver jeg rigtig meget, hvilket næppe kommer bag på nogen kommunikationsmedarbejdere – Slet ikke nogen der har ansvaret for flere hjemmesiders webtekster. Noget af det der kan være lidt tricky nogen gange er, hvis man skifter imellem at skrive på dansk og engelsk, hvilket jeg ofte gør, alt efter hvilken af vores hjemmesider jeg skriver til. Eftersom min uddannelse i international virksomhedskommunikation er med dansk specialisering, kender jeg ikke reglerne for engelsk grammatik særlig godt, og slår dem op hen ad vejen, når jeg bliver i tvivl eller skal forklare mine valg. Derfor vil jeg gerne dele noget lærdom her, som jeg fandt ud af, da jeg skulle strømline mine overskrifter på engelsk.

Engelske overskrifter

Der er en rigtig vigtig forskel på danske og engelske overskrifter: I de danske overskrifter er det kun det første ord og navneord der starter med stort bogstav, mens store bogstaver bruges meget hyppigere. Der er dog ingen faste regler for, hvordan man skriver engelske overskrifter, og overordnet set er der tre metoder. Det er derfor op til dig som tekstforfatter at vælge hvilken metode DU ønsker at bruge, og så sørge for at være konsekvent med det, så din hjemmeside sender et ensartet budskab.

1. Kun små begyndelsesbogstaver

Dette er klart den nemmeste måde at skrive engelske overskrifter på, da det er præcis den samme måde som på dansk. Her er det kun det første ord og navneord der har stort begyndelsesbogstav.

“A boy has fallen down a well”

2. Kun store begyndelsesbogstaver

Denne metode er den anden nemmeste at bruge, når man skriver engelske overskrifter. Den eneste måde hvorpå den er sværere end den første er, at hver gang du skal til at skrive et nyt ord, skal du kortvarigt holde shift nede, så begyndelsesbogstavet i alle ordene bliver store.

“A Boy Has Fallen Down A Well”

3. “Vigtige” ord er med store begyndelsesbogstaver

Dette er den mest besværlige måde at skrive engelske overskrifter på, da den kræver en del mere tænkearbejde end de to første metoder. Det er dog den jeg selv bruger, da den virker mere professionel og ser pænere ud. Det er også denne metode nyhedssider som nytimes.com bruger.

Hvis du vælger at følge denne regel, skal alle de “vigtige” ord i overskriften skrives med stort begyndelsesbogstav. “Vigtige” ord er alle dine navneord, verber, adjektiver, pronominer og adverbier, som derfor skal være med stort. Også ord der bindes sammen af en bindestreg skal starte med stort begyndelsesbogstav – Dog kun i det første ord, fx “How-to”.

Ord der ikke skal være med stort er artikler (a, an, the), præpositioner (at, by, in, to) og konjunktioner (and, but, for), som er på tre bogstaver eller under. Som udgangspunkt skal dine bindeord altså ikke være med store bogstaver.

“A Boy Has Fallen Down a Well”

2 thoughts on “Sådan skriver du engelske overskrifter

  1. Hej Mia
    Du Skriver:
    I mit nuværende arbejde skriver jeg rigtig meget, hvilket næppe kommer an på nogen kommunikationsmedarbejdere.
    Jeg går ud fra at du mener. hvilket næppe kommer bag på nogen…
    Vh.
    Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *