Skal jeg skrive “at” eller “og”?

Ligesom med spørgsmålet om brugen af “ad” og “at”, gælder at/og-problematikken kun skriftsproget, idet “at” og “og” ofte udtales ens.

Reglerne for “at”

Rent historisk har man sagt, at “at” er et infinitmærke, og derfor står foran et enkelt verbum i infinitiv, altså at-formen, fx. “forstå”, “købe” eller lignende. Derudover må man aldrig skrive “at” foran en imperativ, altså en bydeform, fx “spis”, “mærk” eller lignende. fx:

“Hun lovede at komme”

“Det er ikke til at forstå”

Reglerne for “og”

Hvis man i stedet for blot ét, oplever to infinitiver efter hinanden, har man to verber i samme form, og derfor skal de kobles af et “og”. fx:

“Du kan rende og hoppe”

“Vi tager hen og besøger mormor”

Valgfrie udtryk

Som så mange andre sprogregler, har denne sine valgfrie udtryk. Hvis man bruger ordene “være”, “er” eller “var” i forbindelse med et retningsadverbium, kan man selv vælge, hvorvidt man vil bruge “at” eller “og”. fx:

“Mor er nede og/at hente vasketøjet”

“Kan du komme ud og/at lege?”