Om mig

Navn: Mia Kristine Holst
Fødselsår: 1988
Bopæl: Valby
Forhold: Gift med Jonathan Holst
Uddannelse: Bachelor i Medievidenskab & Cand. Mag. i International Virksomhedskommunikation

Jeg har altid været interesseret i medier, selvom min interesse startede som en fascination af film- og tv-produktion. Efter at have læst min bachelor i Medievidenskab fandt jeg dog ud af, at kommunikation, marketing og reklame var meget mere mig. Derfor skiftede jeg rent uddannelsesmæssigt retning, hvilket jeg på intet tidspunkt har fortrudt.

Jeg går rigtig meget op i hvorvidt folk kommunikerer korrekt, og om de kan formidle sig skriftligt – jeg er meget perfektionistisk, når det kommer til tekstforfatning. Jeg finder det især spændende at læse andre kommunikationsfolks tekster og meninger, og følger udviklingen inden for medier, kommunikation og især virksomheders håndtering af disse.